Børnefælleskaber

Hvad er forskellen på "den almindelige mening" og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde?



I forbindelse med pædagogens arbejde med børn, er det vigtigt at pædagogen have en god forståelse af børn, dets kultur og dets fælleskaber. Med tilgangen af interaktive medier, er der sket væsentlige ændringer i børns hverdagsliv.

”Den almindelige mening” mener, at interaktive medier ikke skulle have indflydelse på børnenes opvækst, fordi medierne har bl.a. trukket børnene væk fra legesamværet i gaderne (Postmann, 1984), at de virker nedbrydende på fantasi og evne til at skabe egne lege (Kline 1993) og at de frarøver børn deres kreativitet, (Lindstrom, 2003). Og med de mediapanikker i forbindelse med Arto, kan man stadigvæk se negative reaktioner mod børns brug af media.

Pædagogen have mulighed for at få viden via forskellig forskning der viser veldokumenterede undersøgelse om bl.a. børnenes legekultur og fælleskaber. Og her kunne pædagogen har noget væsentligt at forholde sig til.

Til sidst vil jeg tilføje her i bloggen,

de ændringer af relationer i børns hverdagsliv,

Fra Børnekultur, leg, læring og interaktive media, Jessen & Balslev Nielsen

Det traditionelle børneliv
• børn ofte i flok
• få organiserede aktiviteter
• god kontakt mellem yngre og ældre børn
• yngre børn lærte en mangfoldighed af lege af de ældre børn
• leg foregik ofte ude
• mange bevægelseslege
• legekammerater fandtes i nærheden af bosted
• få og veldefinerede sociale relationer

Aktuelle børneliv
• færre børn i familierne
• færre flokke af børn
• mindre tid fri for voksne
• flere organiserede aktiviteter, mere skole
• færre kontakter mellem yngre og ældre børn
• børn er sammen med jævnaldrende
• børn mere inde, leg flytter ind i boligen
• legekammerater fysisk spredt
• hverdagen præget af skiftende sociale relationer

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Medier og Arto

Jeg søgte på Inforum i Skoda vedrørende Arto og der kom ca. 252 artikler (tilsammen fra alle landets landsdækkende aviser) i den sidste 12 måneder. Efter jeg har læst Malene Charlotte Larsens forskning om Arto, syntes jeg at Arto er en slags ’mainstream’ for børn og unge i dag. Men hvor som helst, når der er ’gang i butikken’ opstår der også konflikter.

I forbindelse med børn og unges brug af Arto, og de negative og uheldig konsekvenser der kommer med det, er der resulteret mediepanik. De positive handlinger i Arto som fx børnene og unges sociale-netværk hvor de relaterer med hinanden, og deres selv-realisation er blevet overskygget.

Man kan læse fra aviserne de forskellige bekymringer der kom til udtyrk, som fx

børns sikkerhed på nettet
at børn bruger meget tid på internet
groftsprogbrug
mobning
tilgang af ’fakers’
tilgang af børnelokker (groomers)
at børnene ikke ved hvordan man bruger ’privacy settings’, (33 % af de 9-10 år, 20 % af de 11-13 år, 9 % af de 14-16 år, Information, 10.02.09)
at børnene mister evnen til medfølelse (JyllandsPosten 25.02.09)
at børnene sviner deres lærer på nettet
at forældre ikke er så fortrolige på nettet som deres børn
at en pædagogstuderende foreslår at man ansætter ’virtuelt pædagog’
I en retssag om sædelighedsforbrydelse har anklageren brugt en chat-korrespondance fra Arto (Ekstra Bladet 17.2.09) som endte til at være en selv-mål.

Og de faste deltager i mediepanik er de uvidende forældre, børne- og ungdomsorganisationer, og journalisterne.

Men, der er også en artikel vedrører de voksne som efterligner unge på Facebook, og som kommunikerer nu på samme måde som deres børn (Jyllands Posten, 03.02.2009).

_____________________________________

Hvad jeg synes om Arto.

Hvad jeg synes om Arto

Jeg har ikke været på Arto endnu, så jeg kender den ikke sådan rigtig, men jeg vil gætte på, at det er en slags forum på nettet hvor ungerne (og voksne) som er medlemmer mødes. Jeg tror det er ligesom ’yahoo’ hvor man kan også chatte i mange forskellige rums og grupper.

(Vores store søn som er nu 21 kender nok Arto men vi har ikke snakket om det. Det jeg ved er, at han møder hans venner på internettet og spiller computer games, som fx Counter Strike, og de går til LAN party. Vores yngste søn som er nu 11 år kender ikke Arto – men spiller også på internettet, også sammen med venner. Han kigger også på YouTube.)

Ca. 1 år siden var der meget på nyheder, aviser, radio, tv, om en konsulent (ansat af det offentlig) som skulle arbejder bl.a. for børnenes sikkerhed på nettet, men det viste sig at være en pædofil og har brugt sin stilling for at få kontakt til ungerne og narre ungerne – mest piger. Der var vist i fjernsynet – et dokumentar – hvor man har rigtigt ”skygget” og pågribet ham. Journalisterne fik afgørende bevis på det ulovligheder han begik. Og det var vist nok i Arto han hang ud og kontaktede de unge, men jeg er ikke helt sikker på. Men det kunne godt være.

Der er mange pædofil som tager til sådan chatsteder og udgiver sig som fx 13 år, og på den måde kom i kontakt med børn/unge.

Hvis jeg tænker noget positiv om Arto o.l., så må det være at det er ret effektiv i at få besøgende, om det er børn eller voksne. Det må så være et godt sted at hænge ud.

_________________________________________________

IV. Presence (Mobile medier – mobile unger)

Presence – følelse af tilstedeværelse
Af Signe Skovgaard Rasmussen & Anne Skov

Kapital IV handler om de unges ”tilstedeværelse” ved brug af mobil telefonen og de oplevelser de har om at være tilgængelige.

I en undersøgelse var respondenterne (hertil, ungerne mellem 15-24 år) blevet spurgt hvordan de forholder sig at være tilgængelige via mobiltelefonen, hvilke oplevelser de har med mobilen, og hvilken indflydelse har den på den interpersonelle interaktion.

Alle de adspurgte unge, har formentlig deres mobiltelefon tændt døgnet rundt. De vil gerne være der hvis nogen ringer eller sms’er dem. Mobiltelefon er en praktisk foranstaltning (instrumental), en redskab til koordinering som fx, at vide hvor vennerne befinder sig eller, mellem unge og deres forældre mht. afhentning. Bortset fra at mobilen er instrumentalt – informere eller arranger aftale, kan de unge dyrker deres ”ekspressivt” sprog når de fx ”sender en tanke” eller vedligeholde venskaber.

De unge har forskellige opfattelse mht. brugen af mobilen i det offentlige rum. De ældre er diskrete og bliver irriteret over forstyrrelsen af andres brug i et publikum. Derimod er de yngre ligeglade.

Presence defineres som the perceptual illusion of non-meditation (Lombard & Ditton, 1997). Når man taler i telefonen lyder det som om den vi taler med er lige i nærheden. Samtalen føles virkeligt, dog man ved det foregår i et virtuelt rum.

I en situation hvor en befinder sig, fx en elev med sine venner i en bus ventesal, og mobilen ringer og han tager den. I ventesalen er han i fysisk interpersonel interaktion med sine venner og med mobilen er det et medieret samvær. Her vil eleven tage stilling til hvordan han inkluderer og ekskluderer det ene eller det andet, eller hvor meget han skulle agere i to interpersonelle samvær i to forskellige rum – det virkelige og det virtuel. Det fremgår undersøgelsen at hos de ældre respondent, er det det fysisk interpersonelle interaktion i det virkelige rum der prioriteres højt end det medieret samtale. Så de slukker eller sætter mobilen på lydløs. De yngre respondenter kunne rumme begge interaktion på en gang.

Ifølge teoretiker, high presence media er den der skaber en høj grad af tilstedeværelse hos brugeren. Low presence medier er den som er mere simpel informationsudveksling, så kunne man formode at, at sms’er er en low-presence medier. Men der synes en modsigelse om sms’er skulle være en low presence medier. Fordi det at skrive en sms ikke kræver en at trække sig væk fra den aktuelle situation i samme grad som en telefonsamtale, og man er overvejende ekspressivt med at skrive sms’er. Man har en slags fælles koder som gør ”presence” stærkere.

Pigerne sms’er mere end drengene, og de unge sms’er mere end de ældre. De unge chatter meget mere end de ældre, og de ældre bruger email meget mere end de yngre.

Sms’er integrerer de unge i et socialt netværk og derved spiller en vigtig rolle for selvforståelsen. Der er dog en bagside med sms som at føler stresset at skulle besvare nogle beskeder med det samme, eller modtagelsen af unødig hygge-snak. Men trods det, det positive følelse i forhold til mediet er overskyggende.

_________________________________________________

En ny dansker fylder 60

En nydansker fylder 60
Af Lotte Thorsen
22.03.2008, Politiken

Det er det danske bogstav bolle-å der fylder 60 år.

Sprogfolk vil gerne have en bogstav til hvert lyd der høres. Siden midten af 1700-tallet, har forskere foreslået bogstavet bolle-å, indført i alfabetet til lyden mellem a og o. (Lyden mellem a og o var hidtil repræsenteret af dobbelt a.)

Både æ og ø har eksisteret i det danske skriftsprog siden 1200-tallet. Svenskerne har brugt å siden 1400-tallet, mens Norge indførte å (a med ring over, som Norge kaldt det, og bolle-å i Danmark) i 1917.

Så det tog 200 år og massive debatter før å endelig i d. 22. marts 1948 blev et fyldgyldigt medlem af det danske alfabet. Først syv år efter var der besluttet hvor i alfabetet bogstavet ville stå, men stadigvæk med megen uenighed. Endelig i 1955, var der besluttet at placere dobbelt a og bolle å sidst i alfabetet.

Men der har været meget modstand og skæld ud til den ændring af ”aa” til ”å”. (Fx vil byerne stadigvæk nævnes med ”aa”, såsom Aalborg og Aabenraa. Dog har Århus nok blevet ændret fra Aarhus, dets universitet hedder stadigvæk ”Aarhus universitet”. 95 procent af de danskere der hedder noget med et å til efternavn, staver det stadigvæk med dobbelt a.)

Der er vurderet at globalisering og digitalisering udgør en trussel mod æ, ø og å, fordi disse danske bogstaver volder problemer på nettet. Sprogprofessor Jørn Lund mener at, ”det er sproglig selvkolonisering at opgive bogstaver i skriftsproget, bare fordi de ikke forekommer på engelsk.”

Ifølge skoleinspektøren Jens Rishauge, giver homogenisering ”glatte tanker og fjerner originaliteten … hvis de særprægede vokaler forsvinder, så forsvinder der også noget, der både kan være folkloristisk, eksotisk eller nationalt fascistoidt.”

_________________________________________________

aktiviteter

Aktiviteter: (blogindlæg og blogkommentar)

1. mobiltelefon
2. internettet
3. sammenfatning 19. - 25. marts