En ny dansker fylder 60

En nydansker fylder 60
Af Lotte Thorsen
22.03.2008, Politiken

Det er det danske bogstav bolle-å der fylder 60 år.

Sprogfolk vil gerne have en bogstav til hvert lyd der høres. Siden midten af 1700-tallet, har forskere foreslået bogstavet bolle-å, indført i alfabetet til lyden mellem a og o. (Lyden mellem a og o var hidtil repræsenteret af dobbelt a.)

Både æ og ø har eksisteret i det danske skriftsprog siden 1200-tallet. Svenskerne har brugt å siden 1400-tallet, mens Norge indførte å (a med ring over, som Norge kaldt det, og bolle-å i Danmark) i 1917.

Så det tog 200 år og massive debatter før å endelig i d. 22. marts 1948 blev et fyldgyldigt medlem af det danske alfabet. Først syv år efter var der besluttet hvor i alfabetet bogstavet ville stå, men stadigvæk med megen uenighed. Endelig i 1955, var der besluttet at placere dobbelt a og bolle å sidst i alfabetet.

Men der har været meget modstand og skæld ud til den ændring af ”aa” til ”å”. (Fx vil byerne stadigvæk nævnes med ”aa”, såsom Aalborg og Aabenraa. Dog har Århus nok blevet ændret fra Aarhus, dets universitet hedder stadigvæk ”Aarhus universitet”. 95 procent af de danskere der hedder noget med et å til efternavn, staver det stadigvæk med dobbelt a.)

Der er vurderet at globalisering og digitalisering udgør en trussel mod æ, ø og å, fordi disse danske bogstaver volder problemer på nettet. Sprogprofessor Jørn Lund mener at, ”det er sproglig selvkolonisering at opgive bogstaver i skriftsproget, bare fordi de ikke forekommer på engelsk.”

Ifølge skoleinspektøren Jens Rishauge, giver homogenisering ”glatte tanker og fjerner originaliteten … hvis de særprægede vokaler forsvinder, så forsvinder der også noget, der både kan være folkloristisk, eksotisk eller nationalt fascistoidt.”

_________________________________________________