IV. Presence (Mobile medier – mobile unger)

Presence – følelse af tilstedeværelse
Af Signe Skovgaard Rasmussen & Anne Skov

Kapital IV handler om de unges ”tilstedeværelse” ved brug af mobil telefonen og de oplevelser de har om at være tilgængelige.

I en undersøgelse var respondenterne (hertil, ungerne mellem 15-24 år) blevet spurgt hvordan de forholder sig at være tilgængelige via mobiltelefonen, hvilke oplevelser de har med mobilen, og hvilken indflydelse har den på den interpersonelle interaktion.

Alle de adspurgte unge, har formentlig deres mobiltelefon tændt døgnet rundt. De vil gerne være der hvis nogen ringer eller sms’er dem. Mobiltelefon er en praktisk foranstaltning (instrumental), en redskab til koordinering som fx, at vide hvor vennerne befinder sig eller, mellem unge og deres forældre mht. afhentning. Bortset fra at mobilen er instrumentalt – informere eller arranger aftale, kan de unge dyrker deres ”ekspressivt” sprog når de fx ”sender en tanke” eller vedligeholde venskaber.

De unge har forskellige opfattelse mht. brugen af mobilen i det offentlige rum. De ældre er diskrete og bliver irriteret over forstyrrelsen af andres brug i et publikum. Derimod er de yngre ligeglade.

Presence defineres som the perceptual illusion of non-meditation (Lombard & Ditton, 1997). Når man taler i telefonen lyder det som om den vi taler med er lige i nærheden. Samtalen føles virkeligt, dog man ved det foregår i et virtuelt rum.

I en situation hvor en befinder sig, fx en elev med sine venner i en bus ventesal, og mobilen ringer og han tager den. I ventesalen er han i fysisk interpersonel interaktion med sine venner og med mobilen er det et medieret samvær. Her vil eleven tage stilling til hvordan han inkluderer og ekskluderer det ene eller det andet, eller hvor meget han skulle agere i to interpersonelle samvær i to forskellige rum – det virkelige og det virtuel. Det fremgår undersøgelsen at hos de ældre respondent, er det det fysisk interpersonelle interaktion i det virkelige rum der prioriteres højt end det medieret samtale. Så de slukker eller sætter mobilen på lydløs. De yngre respondenter kunne rumme begge interaktion på en gang.

Ifølge teoretiker, high presence media er den der skaber en høj grad af tilstedeværelse hos brugeren. Low presence medier er den som er mere simpel informationsudveksling, så kunne man formode at, at sms’er er en low-presence medier. Men der synes en modsigelse om sms’er skulle være en low presence medier. Fordi det at skrive en sms ikke kræver en at trække sig væk fra den aktuelle situation i samme grad som en telefonsamtale, og man er overvejende ekspressivt med at skrive sms’er. Man har en slags fælles koder som gør ”presence” stærkere.

Pigerne sms’er mere end drengene, og de unge sms’er mere end de ældre. De unge chatter meget mere end de ældre, og de ældre bruger email meget mere end de yngre.

Sms’er integrerer de unge i et socialt netværk og derved spiller en vigtig rolle for selvforståelsen. Der er dog en bagside med sms som at føler stresset at skulle besvare nogle beskeder med det samme, eller modtagelsen af unødig hygge-snak. Men trods det, det positive følelse i forhold til mediet er overskyggende.

_________________________________________________