---
Hvordan kan pædagogen forholde sig professionelt i kulturmødet med f.eks. forældre af anden etnisk baggrund? (eller andre kulturmøder)Pædagogen skal være forberedt på sådan et møde. Han/hun skal læse og lære i forvejen, hvilke særegenheder der er i den anden eller de andre kulturer, som er fremherskende og i hvilken grad der er forskel fra vores kultur. Det vil være godt, hvis der er mulighed for, at aftale et møde med forældrene, for at afklare værdier og normer, - hvilke de har og hvilke institutionen har og hvordan begge sider kan eller vil forholde sig.
Til et møde kan pædagogen evt. forberede sig ved, at lave en didaktisk handlingsplan om hvordan hun vil takle mødet, sætte sig nogle mål, bruge smtte modellen. Foucault siger at viden er magt --- dvs. at pædagogen prøver på at lære om andres kultur, udover hendes egen, for at hun bedre kan forholde sig til det.
Når der er aktiviteter, som nogle forældre fravælger, skal der være en fælles aftale om, hvad man så gør i sådan en situation, fx. når der fejres jul i børnehaven hvor der er børn/familier der er Jehovas vidner eller lignende.
Hvilke tiltag ud over sprog kunne man planlægge for at overvinde kulturmødekonflikter?Som pædagog skal man vise respekt for den anden kultur og vise, at man er forberedt og anerkender den andens baggrund.
Pædagogen skal være meget opmærksom på sit kropssprog og sørge for, at det viser imødekommenhed. Desuden kan man sørge for at omgivelserne er imødekommende, fx ved at billederne viser forskellige kulturer og dermed viser at der er plads til alle uanset baggrund og kultur.
Til møder, hvor man forbereder lidt mad, er det vigtigt, at der er skilte på det der ikke er svinekød, -fedt og gelatine i, måske også hvede, mælkebestanddele og nødder til gavn for allergiker. Til kristelige højtider er det også vigtigt at der ikke bare bages symbolske ting, men også almindeligt bagværk osv.
Til fællesfester kan man bede forældre om at tage nogle retter med, som er typisk for deres kultur og måske også noget som har lidt historie om hvornår man spiser det traditionelt.
Før der kommer traditionelle fester eller højtider, som fejres i institutionen, kunne man evt. holde forældreaften for, at lave aftaler. Der kan aftales, at højtiden vil blive fejret multikulturelt. Desuden kan der aftales med interesserede forældre, at de kan hjælpe med forberedelsen og måske også gennemførelsen.
Der kan også blive nogle andre traditioner inkluderet i institutionen, fx. en kulturdag om ugen (hvert uge en anden kultur), af og til lidt yoga, spisning med pinde, tale om traditioner med børnene, invitere forældre for at undervise lidt på emnedage eller emneuger.
Når der er sprogproblemer, kan man finde en tolk og/eller prøve at forklare ting med tegninger og billeder.
At spille teater med kuturmøde-temaer, kan også være godt for børnene, hvis man reflekterer og snakker om forløbet bageefter.
Hvilke kommunikative redskaber kan anvendes i kulturmødet(ud over sprog og skriftlighed)?Der kan anvendes billeder, dukketeater, musik, pantomime, film, kropssprog (hænder og fødder), men man skal være sikker på hvad man 'fortæller', for fx. betyder at nikke og ryste på hovedet, i nogle kulturer det modsætte end hos os.
Kan det være væsentligt, at vide noget om det enkelte (etniske) barns forhold i familien (lige som I ofte ville vide noget om det danske barns vilkår i hjemmet)? F.eks. oprindelsesland, sprog, religion, uddannelse, job? Hvorfor?Ja, det kan være væsentligt ud fra de samme grunde som vi vil vide noget om alle børns forhold i deres familier. Det er vigtigt, at pædagogen kender til barnet og dets identitet, for at have en fornemmelse for, hvordan barnet trives, også derhjemme. Dermed kan vi bedre vurdere barnets opførsel og behov, også i forhold til hvis der skulle opstå problemer.
Vi kan undgå fejl i omgangen med børnene, hvis vi ved hvor deres tabuer ligger. Så bliver de ikke tvunget til (forsætlig eller uforsætlig), at overskride deres kulturelle grænser.
Skolebarnet med anden etniske baggrund: Hvilke overvejelser ville I gør jer i f.eks. SFO’en i forhold til dette barn?Vi vil sørge for at se barnets styrker/stærke sider og prøve på, at fremhæve dem i SFO’en, så barnet får lettere ved at integrere sig
Det er vigtigt, at reglerne i SFO'en, gælder alle børn på samme måde, hvis de ikke rammer tabuer.
Der snakkes og arbejdes med alle børn, om kulturelle særegenheder, fordi alt er okay og skal accepteres, såvel vores som deres.
Kan vi med viden om kulturmødet nedbryde den negative sociale arv?Som ansat af samfundet og underlagt lovgivningen, er det vores pligt, at forebygge den negative sociale arv og som barnets 'advokat' bør vi fokusere på, hvordan barnet får et godt selvværd.
Igennem kulturmødet sørger vi for, at kende barnet og barnets omgivelser (hjemme, venner udenfor skole/sfo, osv., osv.)
Vi kan understøtte udviklingen til nedbrydelsen af den negative sociale arv, hvis vi starter med at vise børnene, at det er fuldstændig normalt at leve i forskellige kulturer, også indenfor et lands grænser.
Når alle pædagoger accepterer og inkluderer andre kulturelle baggrunde og ikke starter med at indele dem i god og slet ( det gør mange af børnenes familier og naboer allerede med deres fordomme), så kan det ske, at der i en fremtidig generation ikke længere vil være en negativ social arv. Men så længe der hersker krig og raccisme i verden, i politikken, i fjernsynet, avisen og internettet, så har vi ikke gode chancer. Måske kan vi lidt afbøde det ved, at sørge for oplysning og derigennem mere accept, men helt nedbryde det kan vi ikke.
Hvordan kan vi arbejde med kulturmødet – giv eksempler?Til møder, hvor man forbereder lidt mad, er det vigtigt, at der er skilte på det der ikke er svinekød, -fedt og gelatine i, måske også hvede, mælkebestanddele og nødder til gavn for allergiker. Til kristelige højtider er det også vigtigt at der ikke bare bages symbolske ting, men også almindeligt bagværk osv.
Til fællesfester kan man bede forældre om at tage nogle retter med, som er typisk for deres kultur og måske også noget som har lidt historie om hvornår man spiser det traditionelt.
Før der kommer traditionelle fester eller højtider, som fejres i institutionen, kunne man evt. holde forældreaften for, at lave aftaler. Der kan aftales, at højtiden vil blive fejret multikulturelt. Desuden kan der aftales med interesserede forældre, at de kan hjælpe med forberedelsen og måske også gennemførelsen.
Der kan også blive nogle andre traditioner inkluderet i institutionen, fx. en kulturdag om ugen (hvert uge en anden kultur), af og til lidt yoga, spisning med pinde, tale om traditioner med børnene, invitere forældre for at undervise lidt på emnedage eller emneuger.
At spille teater med kuturmøde-temaer, kan også være godt for børnene, hvis man reflekterer og snakker om forløbet bageefter.
Skal en institution kun fejre de danske traditioner – hvordan/eller skal der inkluderes f,eks. Muslimske traditioner?Vi synes at man generelt skal tænke globalt, så man ikke er uvidende om hvad der sker rundt i verden. Fx er det godt at få kendskab til de muslimske traditioner, kendskab til deres religion osv. Derved vil alle voksne og børn få en nemmere tilgang til andres måde at leve på.
Det er vigtigt, at fejre nogle traditioner fra alle de kulturer, der er i institutionen for, at alle skal føle sig 'hjemme' der. Det er også vigtigt for at nedbryde fordomme og desuden udvider det børnenes kulturelle synskreds. Tillige bliver det danske samfund mere tolerant og accepterer mere forskellighederne, fordi de vokser op i en verden hvor multikulti bliver mere og mere normalt.
Hvilke love – regler findes i forhold til emnet?FN's BørnekonventionARTIKEL 2
Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
Princippet om, at alle rettigheder gælder for alle børn uden undtagelse. Statens forpligtelse til at beskytte børn mod alle former for diskrimination.
ARTIKEL 3
Sikring af barnets interesser
Samfundets forpligtelse til at sikre barnets interesser, når der træffes beslutninger. Statens forpligtelse til at vedtage særlige regler, der beskytter barnet.
ARTIKEL 5
Vejledning af forældre
Barnets ret til at få respekteret den forældrevejledning, som er mest hensigtsmæssig for barnets evner og udviklingsmuligheder.
ARTIKEL 7
Navn og nationalitet
Barnets ret til navn og nationalitet fra fødslen.
ARTIKEL 14
Frihed for tanke, samvittighed og religion
Barnets ret til frit at bestemme og praktisere sin tro. Statens forpligtelse til at respektere undervisningen i denne tro.
ARTIKEL 29
Undervisningens målsætning
Samfundets ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner, at den forbereder barnet
til et aktivt liv som voksen, fremmer respekten for menneskerettighederne og udvikler respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier.
ARTIKEL 30
Minoriteter
Børn fra mindretals- og etniske gruppers ret til at leve i overensstemmelse med deres egen kultur og til at praktisere deres egen religion og tale deres eget sprog.
ARTIKEL 31
Hvile og fritid
Barnets ret til hvile, fritid og leg og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter.
ARTIKEL 41
Til barnets bedste
Nationale eller internationale love, der kan sikre børns ret bedre end indholdet i denne konvention, bør bringes i anvendelse, hvor det er muligt.
Dagtilbudsloven § 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.
§ 8. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling. -- hertil respekt for barnets egen identitet
2) Sociale kompetencer - barnet har det godt socialt, hvis dets forskellighed er anerkendt og respekteret
3) Sproglig udvikling - børnene har det nemmere med at udtrykke sig, når de har mange sprog til rådighed - og lege med
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener
6) Kulturelle udtryksformer og værdier -- man sørger for at vise forskellige kultur.
---
